OXYgen test / Fingerpuls oximeter (Måling af iltindholdet i blod og pulsen)

OXYgen test / Fingerpuls oximeter (Måling af iltindholdet i blod og pulsen)

Vanligur prísur
499,95 kr
Útsøluprísur
499,95 kr
Vanligur prísur
Útselt
Stykpris
pr. 
Íroknað MVG Levering beregnes ved betaling.

Medicinsk udstyr. Måling af iltindholdet i blod.

Fingerpuls oximeteret er bærbar, beregnet til ikke-konstant måling af iltmætningen af arteriel hæmoglobin (SpO2) og af pulsfrekvens på voksne, unge og børn, såvel til brug i hjemmet (hjemmepleje) som på hospital (inklusiv klinisk brug i kirurgi, bedøvelse, intensiv terapi, etc.). Anordningen er ikke beregnet til at blive anvendt til konstant overvågning.
Puls oximeteret kræver ingen periodisk finjustering eller andre vedligeholdelsesindgreb, bortset fra udskiftning af batterierne.
Iltmætning er udtrykt som procentdel af oxyhæmoglobin (HbO2) - ilt kombineret med hæmoglobin (Hb) - i blodet. Dette lille fingerpulsoximeter bruger kun lidt energi, og er komfortabel og nem at bruge. Diagnosen kræver blot, at patienten stikker en fingerspids ind i den fotoelektriske sensor, hvorefter iltmætningens værdi visualiseres på displayet. Kliniske undersøgelser har vist denne anordnings høje grad af nøjagtighed og repeterbarhed.

Brugsanvisning og forholdsregler:

BRUGSANVISNINGER
1. Sæt de to AAA batterier i som anført i de tilhørende installationsanvisninger.
2. Stik en finger ind i den gummibeklædte åbning på pulsoximeteret.
3. Tryk en gang på tændingsknappen på det forreste panel, for at tænde for pulsoximeteret.
4. Hold hænderne i ro under aflæsningen. Ryst ikke fingeren under målingen. Det er vigtigt at undgå kropsbevægelser under aflæsningen.
5. Aflæs de visualiserede data på displayet.
6. Hvis tændingsknappen holdes trykket i over et sekund, kan man regulere oximeterets lysstyrke. Der står 10 lysstyrkeniveauer til rådighed. Defaultniveauet er 4.

GENERELLE SIKKERHEDSFORSKRIFTER
1. Brug af elektroniske operationsknive vil kunne interferere med fingerpulsoximeterets funktion.
2. Brug aldrig pulsoximeteret mens patienten er under diagnostiske undersøgelser såsom MRI og CT
3. Fingerpulsoximeteret må ikke anvendes i situationer, som kræver alarmangivelse, da alarmfunktionen ikke er forudset. Anordningen er ikke egnet til at blive brugt til konstant overvågning.
4. Fingerpulsoximeteret er udelukkende beregnet på brug som en hjælp til at vurdere patienten og skal bruges i samspil med andre metoder til vurdering af tegn og kliniske symptomer.
5. Kontrollér jævnligt at pulsoximeterets sensor er anbragt korrekt i forhold til patientens blodcirkulation og hudfølsomhed.
6. I tilfælde af langvarig brug eller på baggrund af patientens tilstand kan det blive nødvendigt tit at ændre sensorens position. Skift mindst hver 4. time sensorens position og kontrollér hudens integritet, cirkulationen og den korrekte placering.
7. Sterilisering i autoklav, sterilisering med ethylenoxid eller sensorens nedsænkning i flydende væsker vil kunne medføre upræcise målinger eller beskadigelser.
8. Anordningen må aldrig sænkes ned i vand.
9. Brug ikke anordningen i omgivelse som kendetegnes af tilstedeværelse af brandfarlige bedøvelsesmidler i berøring med luft, oxygen eller lattergas.
10. Rør ikke ved anordningen med fugtige hænder og undgå at anordningen kommer i berøring med flydende væsker.
11. Hvis anordningen bruges af børn og/eller inhabile personer er opmærksom overvågning af en voksen, med alle mentale og fysiske evner i behold, påkrævet.
12. Opbevar og anvend anordningen i lokaler, beskyttet mod vejrmæssige påvirkninger og på passende afstand af varmekilder.
13. Reparation må udelukkende udføres af fabrikantens/forhandlerens tekniske assistance eller af et servicecenter med autorisation fra fabrikanten med originale reservedele. Manglende overholdelse af ovenstående kan påvirke anordningens sikkerhed.
14. Denne anordning må udelukkende anvendes til de formål, som den er konstrueret til og i henhold til de beskrevne procedurer i denne vejledning.
15. Det anbefales at tage batterierne ud, hvis anordningen ikke anvendes over længere perioder.
16. Brug af anordningen i andre omgivelser end hvad anført i denne vejledning vil kunne påvirke sikkerheden og medføre ændring af parametrene.
17. Denne anordning kan kun anvendes af pædiatriske patienter på over 3 år under forudsætning at kropsdelen den sættes på er af normal størrelse i forhold til vægt/alder.
• Hold oximeteret udenfor små børns rækkevidde. Batteriernes låg, selve batterierne og stroppen er meget små og der foreligger risiko for kvælning.
• Sæt ikke stroppen på anordningens strømkabel.
• Vær opmærksom på, at stroppen som er fastgjort på oximeteret er meget lang og derfor vil kunne forårsage strangulering.